Oplev 4 hesteløb i York dette forår

England er kendt for mange ting, deriblandt også landets utallige hestevæddeløb, der afholdes hvert år - især om foråret og sommeren.

I byen York, der ligger i det nordlige England, afholdes der hvert år en række traditionelle Group 2 Flat galopløb i slutningen af maj. Nedenfor kan du læse mere om de forskellige G2 galopløb i York, hvis du skulle være interesseret i at følge med i dem - og måske endda tage til York og se dem live. 

1)  Duke of York Stakes, 17. maj

Duke of York tager imod Thoroughbred heste, der er 3 år eller derover. Hestene konkurrerer på en 1200 meter bane. I 2016 vandt hesten Magical Memory, redet af den italienske veteranrytter, Frankie Dettori. 

Sidste års vinderhest, Magical Memory (5 år, 67 kg) er også med i år.

 

2) Middleton Stakes, 18. maj

Middleton Stakes løbet tager imod Thoroughbred hopper, der er 4 år eller derover. Hestene konkurrerer på en bane, der er lidt over 2000 meter lang. 

Ved 2016 løbet var det Beautiful Romance, redet af jockey James Doyle, der endte på førstepladsen. Den 5-årige hoppe, der vejer 57 kg, er også med ved 2017 løbet.

 

3) Dante Stakes, 18. maj

Endnu et Group 2 hestevæddeløb, der også afholdes i York hvert år i maj - i 2017 afholdes løbet den 18. maj. Hvor Middleton Stakes er for hun-heste på 4 år eller derover, er Dante Stakes udelukkende for 3-årige Thoroughbred heste.

Hestene konkurrerer på en 2000 meter bane, og sidste år blev Wings of Desire, redet af den succesfulde jockey Frankie Dettori, erklæret vinderhest. 

Wings of Desire er ikke med i dette års væddeløb, men det er der mange andre heste, der er. Hvis du både interesserer dig  for online spil og heste, kan du på nettet finde ud af, hvilke heste der er med ved dette års Dante Stakes løb. 

 

4) Yorkshire Cup, 19. maj

Yorkshire Cup løbet tager imod Thoroughbred heste, der er 4 år eller derover. Ved sidste års løb var det hesten Clever Cookie (9 år, 57 kg), redet af P. J. McDonald, der løb af sted med sejren. 

I 2017 afholdes løbet den 19. maj, som altid på den 2800 meter lange bane. Clever Cookie er med igen i år sammen med en række andre heste. Du kan se listen over alle deltagerhestene her

 

Hvorfor tage til York?

Udover hesteløb i maj, byder York også på mange andre seværdigheder, som du kan nyde som et plus, hvis du tager på besøg i byen.

York er en historisk by, som bærer spor helt tilbage fra vikingetiden - dette kan opleves på Jorvik Viking Centeret. Derudover bærer byen også spor fra romertiden. Det bevidner bymuren, som man kan gå tur på, om.

Byens domkirke, der ses nedenfor, er også et besøg værd, hvis der bliver tid til det. Der findes mange flere seværdigheder i den nordengelske by, der også er flot om foråret hvor alt står i blomst. Så hvis du både vil kombinere hesteløb med kultur, er York den perfekte by at tage til. 


"
York Minster" (CC BY-SA 2.0) by marsupium photography